Skibs- og vareregulativ 2020

Skibs- og vareregulativ 2020

SKIBSAFGIFT

1. Almindelige bestemmelser.

Af alle skibe, fartøjer og alt flydende materiel betales en afgift (skibsafgift) for henliggen i havnen eller i de uddybede løb til denne. Skibsafgiften påhviler skibet.

Afgiften skal betales til havnen inden skibets afsejling. Havnen kan dog mod depositum eller anden sikkerhed, stillet af skibet eller dets agent, meddele tilladelse til afsejling, forinden afgiften er betalt.

Et skib anses for at henligge i havnen m.v. fra ankomstdagen.

Skibsafgiften beregnes af hele bruttoton (BT), således at brøkdele af bruttoton (BT) bortkastes.

Afgiften dækker skibets henliggen i 2 uger.

Henligger skibet mere end 2 uger, betales der for den næste 2-ugers periode og følgende perioder i stedet for skibsafgift en lejeafgift efter det af havnen fastsatte afgiftsregulativ.

Skibsafgiften betales efter rederiets valg med enten:

a.    308 øre pr. bruttoton (BT) for hvert anløb eller med

b.    1797 øre pr. bruttoton (BT) som en månedsafgift

c.    Færger til og fra Faaborg som af havneudvalget er godkendt som rutefartøj, betaler pr. måned et af havneudvalget fastsat beløb.

       Søby-Færgen 17.724 kr.  pr. måned

Månedsafgiften for et skib betales månedsvis forud til havnen og giver ret til et ubegrænset antal anløb inden for den pågældende kalendermåned.

Betalt månedsafgift kan ikke tilbagebetales, selv om skibet på grund af havari eller anden årsag ikke kan anløbe havnen i hele den af afgiften omfattede måned.

For skibe under 100 (BT) skal betales for minimum 100 (BT).

For skibe, som ikke er opmålt pr. 1. januar 1995 tillægges 80 % på den eksisterende (BRT).


 
2. Fritagelse for skibsafgift.

Fritaget for skibsafgift er:

a.    Skibe indregistreret til fiskeri, bortset fra tilfælde, hvor skibet anløber havnen og losser fisk m.v., der er indladet i en anden havn.

b.    Skibe, som tilhører danske eller fremmede statsmyndigheder og som ikke er indrettet til at medføre gods eller passagerer.

c.    Skibe, der udelukkende ind- eller udfører varer og materiel til havnens eget brug, samt skibe, der udelukkende anvendes ved anlægs- og vedligeholdelsesarbejder, som udføres for havnens regning.

d.    Nybygninger fra de ved havnen værende skibs- og bådeværfter, når de afsejler eller anløber i forbindelse med prøveture samt ved første afsejling fra havnen, forudsat at de ikke har indtaget ladning.

e.    Skibe der udelukkende har anløbet havnen for at søge lægehjælp, ilandsætte syge og skibbrudne, alt forudsat at opholdet i havnen ikke udstrækkes over 24 timer.

f.    Skibe, der anløber havnen for at benytte bedding, eller for ved de derværende skibs- eller bådeværfter at underkastes reparation eller dokning, når de ikke samtidig indtager eller endelig losser ladning.

g.    Skibe tilhørende havnen eller i dennes tjeneste.

h.    Isbrydere og bugserbåde, når de anvendes efter deres bestemmelse.

i.    Lystfartøjer, når de benyttes til lystsejlads. Havnen kan dog for sådanne fartøjer opkræve afgift i henhold til et af havnen fastsat afgiftsregulativ.



3. Tilbagebetaling af skibsafgift.

For skibe, der har betalt afgift for hvert anløb og som besejler havnen i fast rute, kan der ske delvis tilbagebetaling af den erlagte skibsafgift efter de bilag 1 angivne regler.



4. Opkrævning af is-afgift.

Isafgiften opkræves i henhold til gældende lovgivning

VAREAFGIFT

1. Almindelige bestemmelser.

Ved beregning af vareafgift gælder reglerne i nærværende afsnit.

a.    Vareafgifter betales af alle varer, der losses eller indlades eller på anden måde sø- eller landsættes i havnen eller i de uddybede løb til samme. Skibet eller dets herværende agent skal forinden skibets afsejling indbetale vareafgiften til havnen. Havnen kan dog mod depositum eller anden sikkerhed meddele tilladelse til afsejling, forinden afgiften er betalt. Vareafgiften påhviler varemodtageren, respektive vareafsenderen, og skibet har regres over for varemodtager, respektive vareafsender. For så vidt angår vareafgiften af fersk fisk m.v. gælder dog reglerne i punkt. d.

b.    Afgiften udgør 1881 øre pr. ton, jfr. dog nedenfor under c og d.

c.    Ved losning eller indladning af varer af nedennævnte art kan afgiften såfremt varernes art angives med henvisning til de pågældende kapitler m.v. i brugstariffen (toldtariffen), beregnes med følgende takster: *)

1.    1309 øre pr. ton

Varer henhørende under:

Brugstariffens hovedposition 07.01     (kartofler)

Brugstariffens varekode 07.13.10    (foderærter)

Brugstariffens varekode 07.14.90    (tapioca)

Brugstariffens kapitel 10    (korn)

Brugstariffens hovedposition 11.01-04    (mel og gryn af korn)

Brugstariffens kapitel 12    (olieholdige frø, andre frø og frugter m.v.) undtagen varer henrørende under varekode 1212.91-92 samt hovedposition 12.14

*)    De efter angivelsen af brugstariffens numre i parentes anførte varegruppebetegnelser er kun  vejledende. Brugstariffens tekst er afgørende for, hvilke varegrupper der skal henføres til kapitel- eller hovedpositionsnumrene.

Brugstariffens kapitel 23       (sildemel, oliekager og vegetabilske produkter m.v. anvendelige til dyrefoder)
Brugstariffens hovedposition 25.01    (salt) og 25.23        (cement)

Brugstariffens kapitel 31    (gødningsstoffer)

Brugstariffens hovedposition 44.01-07    (træ, uforarbejdet og groft forarbejdet) og 44.09


Brugstariffens kapitel 68    (varer af sten, cement, asbest m.v.)

Brugstariffens hovedposition 69.02    (for så vidt angår klinker, lerrør og ildfaste sten)

Brugstariffens hovedposition 69.04    (mursten)

Brugstariffens hovedposition 72.01-07,     (metaller, uædle, affald m.v.)
72.18,  74.01-04,  75.01-03,  76.01-02, 78.01-02,  79.01-02,  80.01-02,  81.04


2.    566 øre pr. ton

Varer henhørende under:

Brugstariffens varekode 70.01.00.10.0    (glasskår og andet glasaffald)

Brugstariffens kapitel 5    (ikke-spiselige produkter af animalsk oprindeligt)

Brugstariffens varekode 1212.91-92    (sukkerroer m.v.)
og hovedposition 12.14    (andre roer m.v.)

Brugstariffens kapitel 25    (jord- og stenarter, kalk, gips og svovl) undtagen varer henhørende under hovedposition 25.01 (salt) og hovedposition 25.23 (cement)

Brugstariffens kapitel 26    (malme, slagger og aske)

Brugstariffens varekode 2833.29.50    (jernsulfat)

Brugstariffens hovedposition 38.23    (for så vidt angår kemigips)


3.    1243 øre pr. ton

Brugstariffens hovedposition 27.01-04    (stenkul, brunkul, tørv og koks)


4.    1554 øre pr. ton

Brugstariffens kapitel 27.10    (olie m.v.)

5.    Projektlaster

Minimumstakst for håndtering af projektlaster er 2.600,00 kr.


6.  Øvrige takster

Vand        50,00 kr. pr. m3
Leje af slanger     50,00 kr. pr. stk.
Håndtering af slanger     75,00 kr. pr. stk.
Trossemand i alm. arbejdstid    350,00 kr.
(uden for alm. arbejdstid + 100 % )


7.    Færgegods

    For gods transporteret med færgeruten Faaborg-Søby under Ærø Kommunes beregnes
    vareafgiften med 61,25 kr. pr. overført lastvognsenhed over 2.500 kg totalvægt.    

    En lastvognsenhed defineres således:

    Solo lastbil......    1 enhed
    Sættevogn......    2 enheder
    Hænger træk...    2 enheder

d.    Al fisk og skaldyr, der op losses fra fiskefartøjer eller fiskerkvaser i uforarbejdet eller forarbejdet stand, betales 2,2 % af værdien ved salg i første hånd, dog 0,2 % for så vidt angår rejer, der i dybfrossen og emballeret stand losses fra fiskerfartøjer.

Vareafgift for fisk m.v. betales af aftageren (auktionsholderen, fiskehandleren, fiskeopkøberen), der til havnen skriftligt skal angive beregningsgrundlaget. Angivelsen kan efter tilladelse fra havnen afgives for et nærmere bestemt tidsrum, dog højst en måned. Aftageren er på forlangende pligtig at afgive specifikation over indkøbene, ligesom førere af ovennævnte fartøjer på havnens forlangende er pligtige skriftligt at give oplysning om lastens værdi og vægt, samt til hvem den er solgt.

e.    Skibsføreren skal til havnen skriftligt angive varernes art og vægt, jfr. dog punkt d.

Varernes samlede vægt angives med bruttovægt i hele hundrede kg, således at der nedrundes til nærmeste hundrede kg.

f.    Ved takstændringer beregnes afgiften efter de takster, der var gældende på det tidspunkt, hvor losning, respektive indladning blev påbegyndt.

Fritagelse for vareafgift.


Nedennævnte varer er fritaget for vareafgift. Fritagelsen er, for så vidt angår last, betinget af, at
skibsføreren i sin angivelse, jfr. 1. Almindelige bestemmelser, punkt e., begærer varerne losset eller indladet uden erlæggelse af vareafgift.

a.    Indregistrerede motorkøretøjer samt påhængsvogne og lign., jvf. dog II.I g.

c.    Containere, tomme pakningsgenstande og losse- og lastemidler, når de ikke forsendes som handelsvarer.

d.    Proviant og andre fornødenheder til skibets eget brug.

e.    Is, salt og kemikalier til konservering af ladning eller forventet fangst.

f.    Sømærker, når de ikke forsendes som handelsvarer.

g.    Post- og rejsegods.

h.    Varer og materiel til havnens eget brug.

i.    Varer - dog ikke fersk fisk og skaldyr fra fiskerfartøjer - der uden at have været landsat, overlosses fra fartøj til fartøj.

j.    Varer, der midlertidigt losses, men atter indlades under samme ophold i havnen.

k.    Varer i form af stykgods, der efter losning skal videretransporteres søværts til udlandet fra havnen under forudsætning af, at varerne umiddelbart kan identificeres ved mærker, numre eller ydre emballage, at varerne er bestemt til udenlandske varemodtagere, at varerne ikke i mellemtiden undergår nogen form for bearbejdning, at videretransporten finder sted inden 20 hverdage (herunder ikke lørdage) fra skibets ankomstdato, samt at skibet eller dets agent, som har ansøgt om afgiftsfritagelsen, inden udløbet af ovennævnte frist foreviser havnevæsenet dokumentation for varernes søværts udførsel.

l.    For varer, som er indført søværts til havnen, og for hvilke der til havnen er betalt vareafgift for indgående, svares ingen vareafgift for udgående ved søværts videretransport under forudsætning af, at varerne ikke efter losningen er undergået nogen forarbejdning eller behandling, herunder emballering, samt at videretransporten finder sted inden 12 måneder efter losningen. Anmodning om fritagelse for vareafgift for videretransporterede partier skal for hvert tilfælde fremsættes over for havnen samtidig med indleveringen af skibs- og godsangivelse m.v. for ski-bets ladning. Ansøgningen må indeholde en dokumenteret specifikation af den for det enkelte vareparti for indgående betalte vareafgift, og afsenderen må i ansøgningen afgive erklæring på tro og love om, at der af de pågældende varer er betalt fuld vareafgift for indgående.
 
3. Tilbagebetaling af vareafgift.

Tilbagebetaling af vareafgift kan finde sted i følgende tilfælde:

1.    Såfremt det kan dokumenteres, at der som følge af en fejlagtig angivelse er betalt for meget i vareafgift, kan regulering finde sted efter påkrav over for havnevæsenet, dog ikke senere end 3 måneder fra betalingsdagen. For tilbagebetaling ydes et ekspeditionsgebyr på 800 kr. pr. ekspedition.

2.    Bliver udlagt vareafgift ikke betalt af varemodtageren, respektive vareafsenderen, til skibet eller dets agent, kan tilbagebetaling efter anmodning finde sted, når følgende betingelser er opfyldt:

Skibet eller dets agent skal samtidig med indbetalingen til havnen opkræve vareafgiften hos varemodtageren, respektive vareafsenderen. Opkrævningen skal indeholde meddelelse om, at såfremt beløbet ikke er betalt inden 5 dage, vil havnen blive underrettet. Er vareafgiften ikke betalt af varemodtageren, respektive vareafsenderen, inden nævnte frist, skal meddelelse herom bilagt kopi af brevet til varemodtageren, respektive vareafsenderen, umiddelbart sendes til havnen.

Beløb mindre end 500 kr. tilbagebetales ikke.


III. Afgivelse af oplysninger.

Skibsføreren eller skibets agent skal til havnen afgive de for beregning og opkrævning af skibs- og vareafgifter nødvendige oplysninger om skib og ladning m.v. og til bekræftelse af de meddelte oplysninger fremlægge skibspapirer, ladningsdokumenter og vægtdokumentation m.v.

Skibsføreren eller skibets agent skal endvidere til havnen afgive de til brug for fremstilling af statistisk nødvendige oplysninger om skib, passagerer og ladning, herunder om medførte befordringsmidler, containere m.v.




BILAG 1

Delvis tilbagebetaling af erlagt skibsafgift for skibe i fast rute.

For skibe, for hvilke der er betalt afgift for hvert anløb og som besejler havnen i fast rute, kan der ske delvis tilbagebetaling af den erlagte skibsafgift efter følgende regler:

a.    Ruten skal af rederiet eller skibets lokale ekspeditører skriftligt være anmeldt for havnebestyrelsen og af denne godkendt som fast rute på havnen. Anmeldelsen skal indeholde en fartplan med angivelse af de havne, der er omfattet af ruten, samt af navnene på de skibe, som normalt vil blive benyttet. Kun ruter, hvor skibet medfører stykgods eller blandet ladning af stykgods og massegods (linjefart) kan anerkendes. Anerkendelsen af ruten som fast rute på havnen bortfalder ikke, fordi der foretages afvigelser fra ruten enten derved, at havne, der er beliggende mellem rutens endepunkter, men ikke optaget i den normale rute, lejlighedsvis anløbes undervejs, eller derved, at havne, som normalt skal anløbes på ruten, lejlighedsvis ikke anløbes eller anløbes i en anden orden end den anmeldte.

b.    Ruten skal i et regnskabsår regnet fra 1. januar til 31. december have været betjent med mindst 12 anløb, hvis det er en rute til eller fra havne i Europa, ved Middelhavet og i Grønland og med mindst 6 anløb, hvis det er en rute til eller fra havne uden for Europa, Middelhavet og Grønland. Anerkendes en rute efter regnskabsårets begyndelse, kan kravene til antallet af anløb i det første regnskabsår nedsættes forholdsmæssigt.

c.    Begæring om tilbagebetaling skal ske for et regnskabsår ad gangen og senest 1 måned efter regnskabsårets udløb, dvs. senest 1. februar, indsendes til havnevæsenet bilagt havnens kvitteringer for de betalte skibsafgifter og fornøden dokumentation for, at de pågældende skibe har anløbet havnen i den anerkendte rute. Tilbagebetaling kan kun finde sted for anløb i ruten, der sker efter tidspunktet for rutens anmeldelse for havneudvalget.

d.    Tilbagebetalingen andrager 3/5 af de betalte skibsafgifter, dog udgør tilbagebetalingen 3/4 for færger ro/ro-skibe og 3/4 for ruter til eller fra havne uden for Europa, Middelhavet og Grønland.